Praktisk information før opstart

inden opstart

Ansøgning og praktikplads
Du kan søge ind på et Grundløb på optagelse.dk. På grundforløb sørger vi for den praktik, du skal i.

På hovedforløb, dvs. SOSU-hjælper, SOSU-assistent og Pædagogisk assistent, skal du søge optagelse på uddannelsen direkte hos den kommune eller region, hvor du ønsker at have en praktikplads. Får du en uddannelsesaftale med et praktiksted kan du starte på skolen. 

Hvis du er over 25 år, skal du have lavet en realkompetencevurdering (RKV) inden du starter på din uddannelse. Du kan læse mere om RKV HER

Ansættelse og løn
På Grundforløb 1 og 2 kan du søge SU efter reglerne. Med en uddannelsesaftale med en kommune eller med Region Sjælland får du elevløn under uddannelsen. Har du spørgsmål til løn, f.eks. om mulighederne for voksenelevløn, skal du kontakte den kommune eller region du søger ansættelse hos.

Hvis dit praktiksted ønsker det, kan du få en uddannelsesaftale på Grundforløb 1 og/eller Grundforløb 2.

Ferie
Se ferieperioderne på forløbsoversigten ud fra den uddannelse og det hold, du ønsker at gå på her. Selvom ferietider i udgangspunktet ligger fast, kan du aftale med dit praktiksted at flytte ferien, hvis det uddannelsesmæssigt giver mening.

Feriepenge
Kontakt venligst din arbejdsgiver.

Print og kopi
Når du gå på skolen har du fri adgang til at printe og kopiere.

Bøger
Bliver der brugt bøger i undervisningen, anbefaler vi, at du anskaffer dem. Alternativt er der udlånseksemplarer, der kan benyttes på skolen. Se litteraturlister.

Tag din computer med

På ZBC arbejder vi med digitale undervisningsbøger, hvorfor du selv skal medbringe en computer. Skolens trådløse netværk understøtter nyere Windows og Mac computere. Sørg for at selve computeren er opdateret, inden du tager den med

Du skal sørge for at medbringe din egen computer til brug i undervisningen. SOSU ZBCs trådløse netværk understøtter nyere Windows og Mac computere. 

Vi anbefaler ikke bestemte modeller, men her er nogle generelle anbefalinger, som du kan have i lommen. Tag eventuelt denne liste med i din lokale computer-butik.

HP, Lenovo, Dell, Asus, MSI, Toshiba eller Acer har vi generelt positive erfaringer med.

PC’ens processor (også kaldet CPU) er den chip, som har størst indflydelse på både computerens hastighed, men også strømforbrug. Det er en jungle af tal og navne, men ved køb af ny Windows PC anbefaler vi udelukkende Intel Core I3, I5 eller I7 processorer af 4. generation (Haswell) eller nyere. Det trådløse netværk (WiFi) på computeren bør understøtte 802.11ac standard. Som minimum bør både 802.11a og 802.11n være understøttet.

Den bør som minimum have 4 Gigabyte (Gb) hukommelse (RAM).

Vi anbefaler Windows 8.1 eller nyere, da alle funktioner og skolerelaterede programmer understøttes.

Apple Mac computere kan sagtens anvendes på skolen, men ikke alle programmer virker/findes til Mac.

Office 365

Elever på ZBC kan, GRATIS, installere Office pakken på sin Windows eller Mac pc. Du kan gøre det på op til 5 private enheder. Gå til: http://office.com

Mødetid i skoleperioderne

På afdelingerne er ringetiderne:

Mandag

Kl. 08.15 – 14.45

Tirsdag

Kl. 08.15 – 13.45

Onsdag

Kl. 08.15 – 14.45

Torsdag

Kl. 08.15 – 15.30

Fredag

Kl. 08.15 – 14.45

Transport
Går du på Grundforløbet kan du bestille dit ungdomskort på www.ungdomskort.dk —bemærk egenbetaling under priser.

Går du på hovedforløbet kan du bestille dit periodekort/rejsekort på www.rejsekort.dk eller www.moviatrafik.dk

Du får dine transportudgifter dækket, når du går på skole, hvis du har mere end 20 kilometer i alt til og fra skole. Dog kun billigste offentlige transportudgift.

Uddannelsesadministrationen beregner og indberetter transportudgiften til din arbejdsgiver efter endt skoleperiode. Udbetaling sker via din løn.

SU og løn
På Grundforløbet kan du søge SU-  Se mere her

På Hovedforløb får du elevløn.

Du modtager SU og løn på din NemKonto

Straffeattester og børneattester
SOSU ZBC indhenter straffeattester og i nogle tilfælde børneattester i forbindelse med virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på skolens Grundforløb og 2.

Vejledning og administrativ hjælp
Alle hold er tilknyttet en uddannelsesvejleder, som hjælper dig med din uddannelsesplan. Du kan også kontakte uddannelsesvejlederen, hvis du har brug for ekstra støtte under uddannelsen, orlov eller lignende. Der er ligeledes administrative medarbejdere på de enkelte afdelinger.

 

Skolehjem

Hvis du har brug for at bo på skolehjem, kontakt din Uddannelsessekretær

Andre kategorier
Primær kategori